Livets gang på Savværksvej

Her vil du kunne læse lidt om hvad der sker i vores familie på Savværksvej.

My Photo
Name:

Jeg er 41 år og mor til 3½ - dvs. 2 sønner, en datter og en bonussøn. I min sparsomme fritid nyder jeg at scrappe og håber at jeg med tiden får lavet en masse sider, som samler en masse gode minder. Jeg er også begyndt at lave kager, som bliver pyntet med fondant. Og desuden interesserer jeg mig for fotografering og geocaching - to ting der heldigvis kan kombineres. Men jeg kunne nu stadig godt bruge mere TID.

Saturday, November 08, 2008

Geocaching

Hold da op jeg glemmer helt at poste på denne her blog. Jeg har vist haft for travlt, for det er jo ikke fordi der slet ikke sker noget. Men jeg gider ikke til at indhente alt det forsømte - lad mig bare starte med at berette lidt om dagen idag.


Vi passer Frederik og Oliver et par af vores venners dejlige unger. Vi startede med at hente Oliver, som er på alder med Markus og så satte vi lige Mille af hos Frederik i mellemtiden. Og så gik turen ellers ud i det ganske Langå på skattejagt. Vi kom på lidt af en gåtur - mere end 5 km har jeg målt mig frem til. Men så fandt vi altså også 3 caches - og den ene var en multicache. Dvs. vi fandt først en position, hvor vi på et skilt skulle aflæse nogle tal, som så gav os koordinaterne til skatten.


Her er lige et billede af drengene efter fundet af skat nr 2, som Oliver fandt. Det var første gang han prøvede geocaching, så det var godt han fik lov at være den der fandt en. Skatten lå gemt inde under stammen :-)


Thursday, September 18, 2008

Et andet billede med selskabskjolen

Der er lige nogle som skal se billedet af mig i selskabskjolen, så det kommer lige her:


Thursday, July 10, 2008

Nu har jeg været ude for at købe en festkjole - det er første gang jeg har købt sådan en rigtig fest/galla-kjole og nej hvor var det dejligt at prøve de kjoler. Næsten lige så skønt som at prøve brudekjoler. Forskellen var bare at denne gang sagde den rigtige kjole vupti da jeg fik den på. Kjolen sad som var den syet specielt til mig. Jeg er vild med den. Den skjuler lige alle skavankerne og fremhæver til gengæld den talje har fået efter mit vægttab :-) Fantastisk. Det var faktisk svært at hænge den væk, da jeg lige havde den på derhjemme i går. Jeg har lyst til at bo i den hihi.



Tuesday, May 27, 2008

Vægttabet har nået nye højder :-)

Jeg må hellere følge lidt op på den med vægttabet når folk begynder at kommentere på mit 10 kilos vægttab.

Selvom det går pænt langsomt for tiden har jeg da nået et vægttab på 17 kilo nu. Det er jeg rigtig stolt af. Og det gjorde det da også yderst fedt at prøve brudekjoler i lørdags. Brudekjolen blev fundet og købt, så nu er den del på plads. Lige bort set fra at den er købt i en størrelse 46, som er AAAAAAALT for stor. Det var den størrelse jeg brugte for 17 kilo siden. Så den skal tilpasses, men det venter vi lige et par måneder med, da jeg har planer om at smide yderligere 5 kilo.

Thursday, February 14, 2008

Vægttab 10 kilo !!!

Så rundede vægttabet 10 kilo. Det er jo ganske fantastisk. Jeg har været ude og investere i spinningring nr 2 til at symbolisere de 10 kilos vægttab. Så er der 5 kilo til næste ring. Jeg glæder mig allerede til det hedder 15 kilo. Damen ved guldsmeden kunne kende mig fra sidst og spurgte hvordan det gik med vægttabet. Så jeg håber lidt at det er den samme næste gang :-)

Der er også noget tøj som er begyndt at hænge lidt på mig - det er helt fantastisk. Og så er der selvfølgelig bukser som dem jeg har på nu, som strammer, men de var også for længst lagt væk. Desværre har jeg ikke så meget tøj, som er lagt væk fordi det blev for lille. Så om 5 kilo mere tror jeg at jeg vil ud og forkæle mig selv med lidt tøj også.

Sunday, January 20, 2008

Vægttab


Siden november har jeg forsøgt at gøre noget seriøst ved min vægt. Nu skal det være slut med de overflødige kilo. Endnu mere motiveret for det nu da jeg også skal i en brudekjole. Min kollega har introduceret mig for en side som hedder madital.dk, som er helt fantastisk til formålet. Man skal taste alt ind man spiser og så beregner programmet ud fra et ønsket vægttab hvor meget man må spise for at nå målet.




På siden er der også et forum hvor snakken en dag faldt på at lave et motivation board. Og sådan et måtte jeg da lige lave i bedste scrap stil. Se resultatet her :




Friday, January 04, 2008

Jul, nytår og snart et bryllup ... eller to

Der går godt nok lang tid imellem at jeg får blogget - nu må jeg snart tage mig sammen. Vi har haft en sædvanlig travl julemåned, hvor julegaverne dog var i hus i god tid. Juleaften blev holdt hos Flemmings mor, hendes kæreste og Flemmings to søstre og deres kærester var. Vi havde inden juleaften haft lidt snak omkring rygepolitik, så heldigvis blev rygning begrænset, men til sidst på aftenen var der røg i hele lejligheden alligevel. Ikke fordi rygerne blev uhøflige, men fordi dørene stod åbne til "rygerummet", så vi som ikkerygere måtte sande at den aftale vi havde lavet altså ikke var god nok. Bedre held næste gang.

Nå men vi tænkte ikke så meget over det, da der var andre mere positive ting som overskyggede røgen. Midt i julegaveræset fik jeg en gave, som spillede Heeey baby. Den sang Flemming og jeg dansede til da vi mødtes. Da jeg pakkede op var der et billede af ham på knæ med ringe på Bryllupslunden på Himmelbjerget. Og mens jeg stadig forsøgte at læse teksten og finde ud af hvad pokker det betød var Flemming pludselig på knæ lige ved siden af mig også. WOW. Så nu skal vi giftes !!! Der er allerede fuld gang i planlægning af brylluppet, som bliver d. 13. september.

En ting som gjorde det ekstra vildt var at Flemmings bror inden julemiddagen havde ringet og fortalt at han og Helene skal giftes til sommer. Og de to brødre havde INTET fortalt til hinanden.

Nytårsaften holdt vi som de seneste to år sammen med vores gamle naboer, som kom hjem til os denne gang. Det var som altid rigtig hyggeligt. Da vi havde sendt dem hjem og selv var i nattøj fik vi et hold nye gæster. Et andet hold naboer var kommet hjem fra deres nytårsfest og kiggede forbi. De var halvfulde, så det var lettere underholdende.